dans le dictionnaire PONS
dēdīgnātiō <ōnis> f (dedignor) Plin.
- dedignatio
-
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | dēdīgnātiō | dēdīgnātiōnēs |
| Genitive | dēdīgnātiōnis | dēdīgnātiōnum |
| Dative | dēdīgnātiōnī | dēdīgnātiōnibus |
| Accusative | dēdīgnātiōnem | dēdīgnātiōnēs |
| Ablative | dēdīgnātiōne | dēdīgnātiōnibus |