dans le dictionnaire PONS
bellator <oris> m
- bellator tectus/clandestinus
-
I. bellātor <Gen. ōris> SUBST m
- bellator
-
II. bellātor <Gen. ōris> ADJ poet; nachkl.
- bellator
-
| Cas | Singulier | Pluriel |
|---|---|---|
| Nominatif | bellātor | bellātorēs |
| Génitif | bellātōris | bellātorum |
| Datif | bellātorī | bellātoribus |
| Accusatif | bellātorem | bellātorēs |
| Ablatif | bellātore | bellātoribus |