dans le dictionnaire PONS
I. slan·der [ˈslɑ:ndəʳ, Am ˈslændɚ] JUR SUBST
1. slander no pl (action):
2. slander (statement):
- slander
-
II. slan·der [ˈslɑ:ndəʳ, Am ˈslændɚ] JUR VERBE trans
- to slander sb/sth
- jdn/etw verleumden
ˈslan·der ac·tion SUBST JUR
- slander action
-
| I | slander | |
|---|---|---|
| you | slander | |
| he/she/it | slanders | |
| we | slander | |
| you | slander | |
| they | slander |
| I | slandered | |
|---|---|---|
| you | slandered | |
| he/she/it | slandered | |
| we | slandered | |
| you | slandered | |
| they | slandered |
| I | have | slandered | |
|---|---|---|---|
| you | have | slandered | |
| he/she/it | has | slandered | |
| we | have | slandered | |
| you | have | slandered | |
| they | have | slandered |
| I | had | slandered | |
|---|---|---|---|
| you | had | slandered | |
| he/she/it | had | slandered | |
| we | had | slandered | |
| you | had | slandered | |
| they | had | slandered |