dans le dictionnaire PONS
I. dis·en·tan·gle [ˌdɪsɪnˈtæŋgl̩] VERBE trans
1. disentangle (untangle):
II. dis·en·tan·gle [ˌdɪsɪnˈtæŋgl̩] VERBE intr
- disentangle
-
| I | disentangle | |
|---|---|---|
| you | disentangle | |
| he/she/it | disentangles | |
| we | disentangle | |
| you | disentangle | |
| they | disentangle |
| I | disentangled | |
|---|---|---|
| you | disentangled | |
| he/she/it | disentangled | |
| we | disentangled | |
| you | disentangled | |
| they | disentangled |
| I | have | disentangled | |
|---|---|---|---|
| you | have | disentangled | |
| he/she/it | has | disentangled | |
| we | have | disentangled | |
| you | have | disentangled | |
| they | have | disentangled |
| I | had | disentangled | |
|---|---|---|---|
| you | had | disentangled | |
| he/she/it | had | disentangled | |
| we | had | disentangled | |
| you | had | disentangled | |
| they | had | disentangled |